Pædagogisk praksis

Pædagogisk praksis/læreplaner i børnehøjde

Barnets alsidige personlighedsudvikling
Børn skal trives med og kunne lide sig selv. De skal turde udfolde og udfordre sig selv og deres potentialer og have positive relationer til andre. De skal kontinuerligt styrkes i, at kunne håndtere konflikter, sige til og fra, og være en del af et fællesskab. De skal erhverve sig erfaringer med at omgås og håndtere følelser som omsorg, kærlighed, konkurrence, vrede, frustration, glæde og begejstring. De skal erhverve erfaringer med, at de igennem deres handlinger er aktive medspillere i forhold til andres liv og tilværelse.

Selvværd og selvtillid
Selvværd og selvtillid kræver anerkendelse fra omverdenen, tillige med at de voksne, der omgås børnene, møder dem på en værdsættende og anerkendende måde. Det er vigtigt, at børnene bliver bekræftet i, at de er noget værd og har en betydning, det styrker det enkelte barns tro på sig selv og gør dem dermed mere selvstændige og handlekraftige. Som voksne er vi rollemodeller for børnene, og det er vores opgave gennem ros, anerkendelse og udfordringer at skabe succesoplevelser for børnene.

Troen på sig selv og egen formåen gør børnene mere rummelige, og de har derfor nemmere ved at give plads til andre og rumme hinandens forskelligheder. Dette hjælper dem i sociale sammenhænge, hvor de bedre kan give og tage plads, f.eks. i legens forskellige roller. Det er den voksnes ansvar at søge at styrke børnenes udvikling i forhold til at kunne begå sig i flere roller i legen, så de i løbet af deres liv erfarer at kunne begå sig socialt på flere planer og i flere roller, og derigennem udvikler hver deres individuelle personlighed. I konfliktløsningssituationer har vi fokus på børnenes læring, så begge parter får noget ud af konflikten. Vi lægger stor vægt på, at der er en ordentlig omgangstone blandt børnene, og en kultur hvor man hjælper hinanden.

Selvhjulpen
Det er vigtigt, at børn har mulighed for at klare det de selv magter, og samtidig bliver stillet overfor nye udfordringer. De voksne skal støtte og vejlede børnene i deres færden og træde til, når de har brug for støtte og vejledning for at komme videre. I takt med at børn lærer at mestre deres omgivelser, styrker det børnenes grundlæggende selvværdsfølelse.

Vi er i vores dagligdag meget bevidste om, at børn lærer mest af at gøre sig førstehåndserfaringer og ved at være deltagende i eget liv. Derfor tænker vi meget procesorienteret i hverdagen, og vi forsøger at involvere børnene så meget som muligt i de daglige gøremål.

Børn skal udvikle evnen til at kunne fokusere og finde roen til at fordybe sig i legen eller i en aktivitet. Så barnet ikke hele tiden er på vej videre, og dermed mister den læring og indre ro, der kommer ved fordybelse i f.eks. en kreativ aktivitet, i legen alene eller sammen med andre, når man hører eller fortæller historier. Samtidig er det også nødvendigt for børnene at evne at holde fokus på legen, hvis de skal skabe nogle dyberegående relationer og venskaber med de andre børn.

I dagligdagen bestræber vi os på at fastholde børnene i forskellige aktiviteter, særdeles i deres legerelationer. Vi er meget opmærksomme på de børn der har svært ved at holde fokus.

Kreativitet
Det er vigtigt at børnene udvikler evnen til at være kreative, dette skal gerne komme til udtryk på mange planer. Børnene skal i løbet af deres tid i Haraldsgården have plads og rum til at udvikle evnen til at kunne tænke og handle kreativt i forhold til forskellige løsningsmuligheder, f.eks. i legen, i forhandlinger med andre børn og voksne, i konfliktløsninger og aktiviteter. Børnene skal udfordres i at tænke kreativt og se muligheder i stedet for begrænsninger.

Det er de voksne, der er ansvarlige for at skabe et kreativt miljø, hvor børnene kan udfolde sig. Dette kræver nogle rammer, hvor børnene føler sig trygge ved at udforske og udfordre egne kreative potentialer. Dette gør vi bl.a. når vi går i krearummet med børnene, og når vi synger og leger med dem, men også når vi går forrest og griber de spontane bolde, der kommer fra børnene i løbet af dagen. Det vil sige, at vi støtter op om de lege børnene selv organiserer, eksempelvis at finde insekter, lege regellege m.m.

Selvbestemmelse og medbestemmelse
At have medbestemmelse fordrer, at vi, som voksne, skaber de rammer, som børnene har mulighed for at kunne bestemme indenfor, for i sidste ende at give det enkelte barn mulighed for at kunne agere selvstændigt og gøre sig myndig i eget liv.

Det er vigtigt, at børnene lærer, at de kan påvirke deres omgivelser gennem dialog og konstruktiv handling. Vi skal, som voksne, derfor støtte børnene i at udvikle en naturlig opfattelse af, at de har mulighed for at agere og handle og dermed gøre sig myndige i eget liv.

Børn skal gøre sig erfaringer med at udtrykke og drøfte deres tanker og holdninger. De skal lære at forhandle – at indtage en holdning og forsvare den, samtidig skal de også lære at respektere og forstå at forskellige holdninger kan trives side om side og inspirere hinanden – dog at nogle valg er mere hensigtsmæssige end andre.

Dette gør vi i dagligdagen ved at lytte til børnenes ønsker og holdninger, og er der noget der ikke kan lade sig gøre, søger vi at give dem en ordentlig begrundelse. Vi bestræber os på at agere individuelt og tilgodese det enkelte barn.

Sociale kompetencer
Sociale kompetencer handler om evnen til at kunne tilpasse sig et socialt fællesskab og at indgå i samspil med andre. Udvikling og læring er forankret i dette og læring sker ofte ad denne vej. Så at besidde bedst mulige kompetencer ud i at mestre dette er vigtigt for rejsen mod ”det hele menneske”.

Konfliktløsning
Konflikter skal ikke undgås! Børn, der leger sammen, vil på et eller andet tidspunkt blive uenige. Men det er, hvordan de løser disse konflikter, der har afgørende betydning for deres samspil med andre børn. Vi skal som voksne gå ind i konflikterne på en måde, der gør, at de danner erfaringer og der­med på sigt lærer at løse egne konflikter. Vi skal, i samspil med barnet, styrke dennes kompetencer, således at de er kompetente til selv at løse problemer. Vi skal støtte barnet i at sætte ord på det de, hver især, oplever og prøve ad den vej at finde en løsning. Vi skal støtte barnet i at tænke i løsninger og indgå kompromiser. Vi skal støtte barnet i at erhverve sig erfaringer i, at der ikke kun findes én løsning på problemet.

Samarbejde
Børn skal kunne fungere i et socialt samspil med andre mennesker. De skal skabe rummelighed i forhold til andre og kunne håndtere, at de ikke er i centrum. Børn skal kunne samarbejde med andre børn, de skal kunne lytte til andres forslag og beslutninger og lære at acceptere og respektere andre. Det er vigtigt at vide, hvordan man i fællesskab træffer beslutninger, og hvordan man varetager at være medansvarlig for disse beslutninger.

Som voksne skal vi hjælpe børnene til dette, så de bliver en del af fællesskabet. Vi skal indgå i et samarbejde med dem om erhvervelsen af de sociale spilleregler, de sociale koder, normer og værdier.

Dette gør vi bl.a. under vores forskellige projekter, hvor vi fokuserer på at børnene lytter til hinanden og giver plads til hinanden. Herigennem oplever de flere sider af sig selv og hinanden, og på den måde udvikler de respekt for hinanden. Vi hjælper børnene, hvis de har det svært med at komme ind i en leg. Vi hjælper dem til at sætte ord på, hvad der er svært og hjælper dem i gang igen i legen. Vi hjælper dem til at lave aftale om roller, forhandle og give sig i legen. Vi hjælper dem til at give udtryk for egne følelser, indfald og ideer.

Kommunikation (Sprog som social dannelse)
Kommunikation handler om at skabe kontakt og turde skabe kontakt. At gøre sig forståelig er derfor en vigtig del af det at kommunikere. Hvis børn skal kunne fungere i et socialt samspil med andre børn, er det derfor vigtigt at kunne kommunikere. Kommunikation handler både om at tale, lytte og tænke, det handler om det verbale sprog, det at kunne kom­mu­nik­ere på en ordentlig og sober måde, samt det non verbale sprog, dvs. kropssproget, ansigtsudtrykket og kropsholdningen.

Vi skal som voksne hele tiden være opmærksomme på, hvordan det enkelte barn kommunikerer. Vi skal vejlede børnene og støtte op og træde til, når barnet har brug for en hjælpende hånd. Vi skal hjælpe børnene til at danne erfaringer og dermed selv lære at kommunikere på en hensigtsmæssig måde.

Vi er som voksne rollemodeller for børnene, og de lærer mere af, hvad vi gør, end af hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne har respekt for hinanden og børnene, at vi agerer og kommunikerer på en sorber og ordentlig måde.

Tilknytningsrelationer
Det vigtigste for børn er de andre børn, at have nogen at lege med, nogen at pjatte og grine med, nogen at hviske og være fortrolig med og nogen at lave ballade og dele sine tanker med. At have venner giver børnene tryghed, glæde, selvværd og overskud, men indeholder også muligheder for skuffelser og svigt. Disse erfaringer er dog vigtige ved etablering af nye venskaber – venskaber dannet på baggrund af erfaringer. Det er venskaber der danner grundlaget for et godt børneliv.

Børnene skal samtidig opleve nære voksenrelationer. Børn skal føle, at de voksne er nogen, man kan snakke med, nogen som lytter på dem og tager dem alvorligt. De skal mærke, at de voksne vil hjælpe dem, hvis de har problemer.

Derfor skal vi som voksne kende alle børnene. Vi skal kende deres personligheder, deres særheder, deres kompetencer og de steder, hvor de har brug for et skub til at komme videre. Vi skal skabe tryghed og tillid og være nærværende voksne.

Omsorg og empati
At have en social kompetence indebærer ikke bare at have en social adfærd. For at være social skal man også kunne forstå andres tanker og følelser og dermed deres bevæggrunde for at gøre det, de gør. Empati eller indfølingsevne, er en væsentlig social færdighed, som har stor indflydelse på, hvordan man fungerer sammen med andre. Det handler om at kunne aflæse andre menneskers følelser og sindsstemninger, og opfatte situationer fra andres synspunkter end sit eget – og at reagere derefter. Børnene skal lære at afkode, forstå, respektere og reagere på de signaler, som de sender til hinanden.

Som voksne skal vi støtte og vejlede barnet i dets færden og træde til, når det har brug for støtte og vejledning for at komme videre. Vi skal gøre det på en måde, der gør at de danner erfaringer og dermed på sigt selv lærer at afkode og reagere på de andre børns signaler.

Sprog
Børn fastholder og styrker deres identitet og selvfølelse ved at kommunikere – verbalt og non verbalt. De lærer, at give udtryk for egne tanker og følelser og bliver samtidig også i stand til at forstå andres.

Sprog system
At lære sprogets system er fundamentalt i barnets tillæring af sprog. Det handler dels om at lære, hvad ord betyder isoleret og i sammenhæng, læring om begreber, og om hvordan ordene er bygget op omkring enkelt lyde, hvordan ord dannes og bøjes og, hvordan ord sættes sammen til grammatisk korrekte sætninger og hvorledes de udtales.

Denne udvikling må i institutionen understøttes igennem spontane som planlagte aktiviteter. Igennem spontane situationer, hvor den voksne er opmærksom på det enkelt barns interesse og udspil og benytter denne til aktivt, at stimulere barnets sprog ud fra barnets niveau. Dette sker via gentagelse, via dialog omkring oplevelser, igennem planlagte aktiviteter, som sanglege, højtlæsning og rim og remser, men også via talepædagog og via en bevidsthed om, at i talesætte handlinger og objekter i fælles gøremål.

Brug af sproget
Det at lære, hvad sproget kan bruges til og hvordan, handler først og fremmest om, at lære at bruge sprogets forskellige funktioner. Det kan f.eks. være at lære at fortælle noget, opnå noget eller påvirke noget, udtrykke sig selv og sine egne tanker, følelser og behov samt få og opretholde kontakt.

For at understøtte barnets sproglige udvikling og dennes brug af sproget, skal der være rammer og muligheder, hvor barnet kan gøre sig erfaringer med sproget. Dette kan f.eks. ske igennem leg, sanglege, aktiviteter og deltagelse i diverse gøremål, hvor børnene kan øve sig og hvor de voksne aktivt går i dialog med børnene omkring aktiviteter og handlinger.

Samtaledynamik

  • Samtaledynamik er barnets forståelse for, hvilke kriterier og rammer samtalen udformer sig under. Det handler om at lære:
  • hvordan man tage initiativ til samtaler og opretholder samtalerne
  • hvorledes man selv tager ordet og hvordan man giver andre ordet
  • hvordan man fortolker modpartens kropssprog, samt opnår en forståelse af hvilken social sammenhæng man befinder sig i og hvilke rammer dette fordrer.

Forståelse for samtaledynamik baserer sig på interaktion og sparring barn-barn og barn-voksen imellem. I Haraldsgården kommer dette som oftest til udtryk igennem dialogen ved fælles gøremål, hvor den voksne agerer som rollemodel og kan være sparringspartner.

Barnet udvikles via de erfaringer barnet gør sig, når den voksne aktivt deltager i en situation, f.eks. i konfliktløsning med børnene, hvor den voksne støtter børnene i at sætte ord på egne handlinger og på hvilke konsekvenser disse havde for situationen.

Krop og Bevægelse
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, deres styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikles. Børn lærer gennem sansning, følelser og aktiv handlen, men de lærer også ved at iagttage andre børn eller voksne. Samvær med andre børn eller voksne er væsentligt for barnets læring. Det er igennem at være nysgerrig, iagttage og øve selv i færdigheder, at barnet får en selvbevidsthed og læring om egen krop og om sine omgivelser.

Det er en vigtig faktor, at institutionen skaber nogle gode rammer og et godt læringsmiljø, når man taler om, at støtte børn i deres udvikling og identitetsdannelse.

Natur og naturfænomener
Naturoplevelser i barndommen sætter sig spor igennem hele tilværelsen, såvel kognitivt som følelsesmæssigt og kropsligt. Ved en autentisk færden i og med naturen erhverver barnet sig en viden om og erfaring med dens omverden og i forhold til sig selv og ens grundlæggende verdensopfattelse nuancerer sig.

Naturen som legeplads
Den stiller krav til, og udfordrer, vores krop på måder som ofte er helt anderledes end, hvad konstruerede pædagogiske aktiviteter tilbyder os. Bevægelse er uundgåelig. Den fordrer vores kreativitet, når barnet skaber sig sine lege, ud fra de muligheder og rammer, som er for hånden. Aktivitetsdefinitionen er ikke på forhånd givet og kun fantasien sætter grænser.

Måderne hvorpå dette kan gøres, er mangfoldige så længe de voksne ikke lægger bånd på det enkelte barn, via regler, personlig usikkerhed eller mangel på indlevelse eller forståelse af glæden over at færdes i dette miljø. Barnet skal ikke styres eller dirigeres i denne verden, men i kraft at sin glæde og nysgerrighed, udfordre sig selv og selv definere sine egne grænser. Den voksne skal være med og dele barnets glæde og nysgerrighed, genfinde det indre barn og være aktiv deltager.

Naturen som videns center/Erfaringer i naturen
Den nysgerrighed som barnet naturligt besidder, kan ligeledes bruges mere målrettet i konkrete aktiviteter, hvis hensigt er, at uddybe barnets forståelse af verden omkring den. Via målrettede aktiviteter, kan vi nå dybere og skabe sammenhæng mellem erfaringer og større forståelse af naturen, miljøet, naturens cyklusser og sammen med den overordnede læring om naturen, pleje en respekt for naturen, som vi ønsker for barnet.

Dette kan og bør gøres i sammenhæng med kompetencer og værdier beskrevet tidligere omhandlende barnets nysgerrighed og evne til at forundres. Dette kan gøres via aktiviteter som, bondegårdsbesøg, vildtprojekt, arbejde med årstiderne, projekt om forurening, kreative processer med materialer fra naturen, igennem løbende projekt mht. omgangen med kattene, fuglene mm.

Naturen som et redskab til selvlæring
At agere og færdes i naturen er en stærk oplevelse for det enkelte menneske, og rejser mange spørgsmål og giver mange svar. Dette er i et større hele medvirkende til, at skabe en forståelse af, hvem man er, og via naturen bliver vi med tiden klogere på os selv og vores placering i verdensbilledet. Det handler ikke nødvendigvis om at forstå naturen, børn konstruerer og tilpasser deres erfaringer til deres eget liv, og dermed bliver de klogere på sig selv.

For at skabe grobund for en sådan læring må vi ud i naturen og åbne sanserne. Nysgerrigheden og forundringen over den verden vi ser, føler, dufter og fornemmer, er vort udgangspunkt. Den voksne må forholde sig åbent og nysgerrig og omfavne barnets forundring og bygge videre på denne uden at aflede barnet. Barnet må finde sine egne svar, med støtte fra den voksne.

Den voksne som konsulent
Vi skal som voksne have et udvidet kendskab til naturen, for at barnet kan drage nytte af den voksnes erfaringer. Vi skal besidde den nysgerrighed, som også præger barnet. Den voksne har i denne henseende i højere grad en konsulentrolle, der udfordrer og opmuntrer barnet til at skabe sig sin egen forståelse af oplevelserne.

Dette kan gøres ved, at italesætte overfor barnet, at gøre opmærksom på oplevelser ”Har du set” – ”prøv at lægge mærke til” osv. Den voksne kan stimulere barnets evne til at iagttage ved at stille åbne spørgsmål til barnet. Hvis der er ønske om yderligere viden, kan man tage tilbage og slå emnet op. Det vigtigste er, at den voksne sammen med børnene forholder sig nærværende, nysgerrigt og undrende til omgivelserne.

Kulturelle udtryks former og værdier
Børn møder verden med nysgerrige øjne, og respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, af andre og omgivelserne. En viden, som livet igennem skal bære, værdisætte og videreudvikle deres personlige og sociale identitet.

Vi ser kulturelle udtryksformer som et sprog, hvor barnet skal kunne gøre sig mange erfaringer med, og rig mulighed for at kunne improvisere, omforme og eksperimentere. Hvor målet er, at barnet får styrket sit selvbillede ved at kunne påvirke sin omverden. Barnet skal lære at turde afprøve ting det ikke tidligere har erfaringer med. Vi vil skabe en institutionskultur, hvor der er rig mulighed for at kunne eksperimentere, improvisere og omforme.

Børn skal have naturlig adgang til materialer, redskaber og moderne medier herunder digitale billeder, som vi bl.a. bruger både i forbindelse med oplevelser i børnehaven. Vi bruger digitale billeder i vores daglige arbejde som en del af vores dokumentation, og disse billeder bliver hængt op, så de står til rådighed for oplevelse, eftertanke og inspiration.

Vi mener, at børnene i deres daglige liv i institutionen skal have et varieret udbud af materialer, som bl.a. give børnene erfaringer med at kunne save, hamre, lime, tegne, male, lave ler, papir, klippe, bage, vande, synge eller danse. Dette handler i pædagogiske sammenhænge om, at børnene skal have mulighed for at gøre sig førstehånderfaringer, så de bliver i stand til at tilegne sig færdigheder, forståelse og kompetencer, og samtidig evner at tænke og handle kompetent, selvbevidst og socialt.